Massage der du er

       Massage der du'er ;)    

Hvorfor massage?

Som massør er jeg en "ambassadør for totalrestitution". 


Restitution betyder at genoprette, forny, helbrede og give tilbage. 

En muskel som er spændt og gør ondt, er en muskel med for lidt blodgennemstrømning til at den kan give det musklen har brug for, til at fungere optimalt. Forenklet kan man sige, at ved massage vævbehandles de muskler man bruger ved bevægelse, så blodgennemstrømningen i den enkelte muskel øges. Dermed kommer der flere næringsstoffer og ilt til musklen, og den kommer af med sine affaldsstoffer. På denne måden blødgøres musklen og slipper spændingen. 


For at optimere restitutionen skal man indtage rigeligt med vand, spise varieret, få nok søvn om natten og ikke stresse unødvendig.

Kroppen skal holdes i balance. 


Om du har brug for massage?

Lige meget om du træner eller ej, har du brug for at restituere din krop. Det vil altid være et plus at træne, da træning og udstrækning øger blodgennemstrømningen og smidigheden i musklen, og styrker den til at tåle større belastninger. Men selv om du "kun" sidder på kontor eller lignende, har din krop brug for at "æltes igennem" en gang i mellem, så du igen kan yde optimalt. 

Husk at professionelle idrætsudøvere daglig får massage, - for dem er det lige så vigtigt som ernæring og søvn for at de kan yde maksimalt. 

Hvorfor skulle DIN krop ikke få samme mulighed?